Hej,
Min kæreste og jeg har i et par år snakket om at købe en hund, og uanset hvor mange racer og blandinger vi efterhånden har pløjet igennem så er vi håbløst forelskede i goldens og bliver ved med at vende tilbage dertil.
Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt vores byhus og tilsvarende lille have er tilstrækkelige rammer for en hund af den størrelse. Det er selvfølgelig ikke meningen at hunden primært skal færdes i haven, overhovedet(!), men alt andet lige så vil den jo gerne derud fra tid til anden - og er det så synd hvis den ikke har tilstrækkelig m2 at boltre sig på? Eller kan tilstrækkelig motion og træning udenfor hjemmet sagtens dække hundens ude-behov, således at ture i haven blot er en ekstra rar ting? Vores have er 200m2 stor, så der er plads at være på, men ikke meget.
Det samme spørgsmål gælder egentlig for hjemmets størrelse: Vi har et mindre byhus på 100m2 - 50m2 på hvert plan. Er det nok? Eller vil den savne plads at være på?
På forhånd tak for jeres tanker og inputs