Hej Katja.
Hvis I - især din mand, - der nu skal gå hjemme nogle måneder, føler I har overskud til både at passe babyen, og opdrage, og aktivere en hvalp, vil det sagtens være fint, at I nu udvider familien med en hund.
I skal selvfølgelig også sætte jer grundigt ind i barn/hund forholdet, om hvordan de skal lære/tilvænnes at bo sammen. Og det kan tit være nemmere for forældrene til en baby at "sætte grænser" for barn/hund samværet, end til et barn i 2-5 års alderen, som skal forklares, forstå og lære at hunde er levende væsner, der ikke må behandles som legetøj.
Når jeres baby kommer i den alder, vil han og den så voksne hund allerede være tilvænnet hinanden.
Held og lykke, med både barn og hund, hvis I vælger "familieforøgelsen" nu imens din mand er på barsel.