Jeg er helt enig med Kaj Lauritzen. I skal udvise ro, absolut ikke vise det gør ondt i jeres hjerter. Tværtimod, istedet evt. med lys stemme sige, det er ikke farligt.
Det er slet ikke ualmindeligt, hunde reagerer med angst overfor det, de møder på nye steder. En af de kennelhunde, vi havde overtaget 7 år gammel, reagerede lige sådan, da hun flyttede fra kennelen, ude på landet hjem til os. Vi bor i et almindeligt villakvarter, hvor der også er noget støj fra busser, knallerter og biler. Hun ville også helst tilbage fra gå-ture, og besørge gjorde hun slet ikke, før vi var helt hjemme. I starten besørgede hun også indendørs. Havde ingen forstand på forskellen mellem græs og gulvtæpper. Så jeg gik i gang med hvalpetræning for at få hende renlig.
Jeg har også oplevet "angstproblemet" med de andre hunde, som vi altid havde med i lejede sommerhuse. En aften vi gik tur, havde folk sat deres sorte sække ud ved vejen til afhentning af storskrald. Da hundene så de "farlige" tingester, gøede de ad dem.
Jeg tog dem med hen mod en sæk, rørte ved den og sagde: "Se den er ikke farlig." Langsomt nærmede de sig, for at snuse til sækken, og stoppede så deres gøen.
Men prøv at undgå han møder larmende fulde folk, der også lugter af røg og alkohol.
På samme måde vænner man også hvalpe til "farlige" ting i og udenfor hjemmet eks. støvsuger, cykler, TV, radio m.m. Bedst er det selvfølgelig at hvalpe har mødt og er tilvænnet ting, lyde, børn og andre hunde allerede hos opdrætteren. Hvilket da også heldigvis er helt almindeligt hos en ansvarsfuld hundegod opdrætter.